7 stærke fordele ved fitness

Træner du i et fitnesscenter for at tabe dig og få en stærk krop? Så er det også det rette sted at komme. Men faktisk er der endnu flere gevinster ved at bruge centret.

1. januar 2012

1. Styrk krop og knogler

Du kan ikke alene undgå en træt ryg til hverdag, du bliver også i stand til at lave andet end puslespil med dine børnebørn, når den tid kommer. For det kræver motion, hvis du vil beholde din muskelmasse. Bevæger du dig for lidt, kan det koste dig ca. 250 g muskler for hvert tiår, efter du er fyldt 20 år. Er du til gengæld god ved dine muskler, er der stor chance for at slippe for både knogleskørhed og ondt i ryggen.

2. Undgå arbejdsskader

Alsidig træning i centret sikrer dig større styrke og udholdenhed. Du kan altså fortsætte i længere tid uden at blive træt. Arbejdsskader og ulykker skyldes generelt, at du er uopmærksom eller træt, så en bedre form giver dig en mere sikker hverdag.

3. Få mere energi

Vægttræning er sundt for kroppen, du sover bedre om natten, din fordøjelse bliver bedre, og du får løst op for spændinger. Du øger din forbrænding med en øget muskelmasse. Du får mere energi, som fx bruges til at styrke dit immunforsvar - eller til ikke at gå i stå foran fjernsynet kl. 18.00!

4. Styrk hjerte og lunger

I lang tid har man hængt sig i en skrap deling mellem træning for hjerte/lunger (aerob træning) og træning, som tilgodeser dine muskler (anaerob træning).

Den alsidige træning du kan få i et fitnesscenter er godt for dit hjerte, lunger, ja hele kroppen.
Løbebåndet og trappemaskinen blevet så teknologiske, at du selv (eller i samråd med en personlig træner) kan vælge en træningspuls, du vil træne på og indtaste den på maskinerne, så de automatisk sætter den fart, der passer til dig.

5. Få individuel vejledning

Hvis du ikke har nogen erfaring bør du hyre en personlig træner på timebasis, så du får endnu et skub i den rigtige retning og lære øvelserne ordentligt fra starten. Instruktørerne er i dag anderledes veluddannede end for blot få år siden. Redskaberne har også gennemgået en stor udvikling de sidste 10 år, og hver enkelt maskine kan indstilles nøjagtigt, så instruktøren kan skræddersy et effektivt træningsprogram, der passer til lige din krop.

6. Få mere selvtillid

Motion giver dig et utroligt velvære. Selv om du ikke går fire buksestørrelser ned på en måned, kan det helt sikkert ses at du træner. Dit øgede velvære giver dig en ny og god udstråling. Derudover er det meget tilfredsstillende at du sætter dig et mål - og når det.

7. Træn, når det passer dig

Du slipper for at være afhængig af andres tidsskema. De forskellige hold ligger ofte spredt ud over hele dagen, og centrene har åbent fra morgen til aften - alle ugens dage. Så kom, når det passer dig bedst.

Kanskje du er interessert i...